7 gode råd til hvordan du vælger et godt domæne

“Domænet bestemmer adressen på din hjemmeside, hvordan du bliver fundet, og hvordan du bliver husket.”

Dit domænenavn er måske vigtigere end din hjemmesides design, når det handler om at tiltrække besøgende. Domænet bestemmer, hvordan du bliver fundet, adressen på din hjemmeside, og hvordan du bliver husket. Det kan godt være sjovt at finde et godt domænenavn, men også svært, så derfor har vi nogle gode råd til, hvordan du finder det domænenavn, der passer til dig.

Sørg for, at domænet tilhører dig

Sørg for, at domænet er registreret i dit navn, før du benytter det i dit PR-materiale, som f.eks. plakater eller visitkort. Hvis du af en eller anden grund ikke kan få det domænenavn, du gerne vil have, vil du være nødt til at lave alt materialet om. Vi oplever desværre alt for ofte, at det forårsager en masse frustration og spildtid. Hvis du sørger for at registrere domænenavnet i dit navn, kan du undgå alt dette.

Sørg for, at det er kort og simpelt

Et kort domænenavn er nemt at huske og skrive og gør det nemt at finde dig. Et godt eksempel er vores eget One.com. Selvom kort er godt, skal domænenavnet altid sige folk noget. En forkortelse eller et akronym kan gøre det sværere at huske, medmindre man selvfølgelig allerede er kendt som sit akronym, som f.eks. WWF eller FIFA.

Nemt at stave til og udtale

Ligesom et navn eller poesi skal et domænenavn være nemt at udtale og ligge godt i munden uden for meget besvær. Det gør det nemt at huske det og giver positive associationer til dit brand. For at undgå at folk skriver domænenavnet forkert, skal det også være nemt at stave til. Undgå mærkelige stavemåder, bindestreger og tal, der står i stedet for ord. Hvis du bliver nødt til at stave domænenavnet i telefonen, har du allerede mistet den besøgende. Det kan være en god idé at følge reglen om, at der kun er en måde at stave det på.

Undersøg navnet, før du reserverer det

Er domænet allerede optaget? Findes der lignende domæner eller virksomheder med samme navn? Tilhørte domænet en anden før? Ved at lave lidt research kan du sikre, at dit domæne ikke har et dårligt omdømme eller er forbundet med noget, der ikke passer til dit brand eller budskab. Det kan også have en anden betydning på andre sprog, som kan misforstås. Det tager kun et par minutter på en søgemaskine at undgå fejl.

Beskrivende men ikke en hel sætning

Det har været meget populært at vælge et domæne, der indeholder dine søgeord, fordi det var godt for SEO. Sådan er det ikke længere. Disse domæner anses nu for at være dårlige for SEO og opleves som utroværdige af besøgende. F.eks. “bestbedandbreakfastinalloffrance.net” skriger ikke ligefrem af troværdighed og kan få potentielle kunder til at holde sig langt væk. Benyt i stedet et domæne, der passer bedre til navnet på din virksomhed, og benyt SEO-funktioner til at opnå en bedre ranking.

Lad dig ikke begrænse til .com

Der er tendens til at undgå de nye emnespecifikke TLD’er, som f.eks .køkken eller .idag, og holde sig til det gode gamle .com. De bedste .com domæner er desværre optaget, så du kan være nødt til at overveje andre alternativer. Heldigvis er der stadig nogle vanvittigt kreative TLD’er, som er ledige. Vil du gerne sætte lidt kulør på dit navn? Prøv .pink, .blå, .rød eller vælg noget mørkere som .sort. Eller prøv at signalere dit forretningsområde med .kunstner, .club, .kaffe eller måske .ninja?

Landespecifkke TLD’er fungerer bedst i det land, som du opererer i. Nogle byer og regioner har også et TLD, der kan optimere dit domæne. Overvej at tilføje .berlin, .cymru eller .paris til dit firmanavn for et lokalt islæt. Vidste du, at One.com ejer deres eget gTLD kaldet .one? Du kan bestille det på vores hjemmeside!

Vær ikke for generisk

I nogle tilfælde kan det give god mening at vælge noget enkelt og generisk, som alle søger efter som domæne. Men det kan gøre det meget svært at finde dig i det hav af muligheder, der er. Et domænenavn som f.eks. “restaurantnewyork.com” lyder rigtig godt og er nemt at huske. Men ligger din restaurant faktisk i New York? Er det den eneste? “restaurantny.berlin” kan være bedre til en restaurant, der ligger i Berlin.

Hvis du er på udkig efter et nyt domænenavn, og du gerne vil have nogle gode råd til nye navne, kan du besøge vores hjemmeside. Når du søger efter et domæne, kommer vores system med alternativer, hvis det, du gerne vil have, er optaget. Det giver dig nogle idéer til navne, du kan vælge eller til at gå i tænkeboks. Prøv at søge på “hej”, og se, hvor det bringer dig hen.

Comments